Psalms 70

David beder Gud om hastig Hjælp og om sine Fjenders Beskæmmelse, og om, at de troende maatte glædes i Gud, 2-5; han venter alene sin Befrielse af Gud, 6.

1Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.

2Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig! 3Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke. 4Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha! Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet!

5Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!